close
Menu

John Deere opdaterer sortimentet af Zero-Turn klippere i 2016

Ztrak Zero-Turn

Ztrak-seriens zero-turn-plæneklippere kan dreje på stedet og er kontrolleret af intuitive betjeningsgreb. Det betyder, at der ikke findes nogen forhindringer, som denne maskine ikke nemt og effektivt kan manøvrere rundt om, hvilket sparer dig tid og kræfter. Modeller i denne serie har flere forbedringer for 2016, herunder nye klipperskjolde og nyt design, der ligner de professionelle modeller.

Med klippebredder på 107 og 122 cm (42" og 48") sætter de splinternye Accel Deep-klipperskjolde nye standarder for klippekvalitet og finish samt bedre produktivitet, holdbarhed og alsidighed.

Det dybe Accel Deep klipperskjold giver en ren strøm af græsafklip fra den store udkaståbning. Minimalt genklip øger klipperens kapacitet og tilgængelige kraft, hvilket gør det muligt at opretholde den høje ydeevne, selv under vanskelige klippeforhold og ved høje hastigheder.

Takket være de bløde former forbliver skjoldet renere under arbejdet og er også nemmere at rengøre under service, da der akkumuleres mindre genklipsmateriale. Skjoldets kraftige og holdbare design sikrer mange timers problemfri drift. Det er udstyret med solide understøttende hjul, som giver større styrke, og remtræk med reduceret spænding, hvilket mindsker belastningen på motoren og lejerne.

MulchControl-systemet (ekstraudstyr på visse skjolde) giver uovertruffet bioklip og stor alsidighed. Man skifter fra sideudkast til bioklip og omvendt ved blot at skubbe et håndtag.

Ud over disse nye funktioner leveres de nyeste modeller fra Ztrak-serien med ekstra opbevaringsplads og to kopholdere, og kontrolpanelet er blevet flyttet fra maskinens venstre til højre side for mere intuitiv adgang. Andre forbedringer for 2016 inkluderer frem/tilbage-sædeindstilling, forbedret håndbremse og en øgning af brændstoftankens kapacitet fra 13 til 17 liter.

John Deeres opdaterede  zero-turn-klippere fra Ztrak-serien fås hos John Deere-forhandlere i foråret 2016.